Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag

Børnehuset Perlen opstartede i 2021 et forløb med Sangglad - hvor vi i 2022 er blevet Sang certificeret igennem.

Hvad er en Sangglad-daginstitution?

En Sangglad-certificeret institution er en institution hvor:

  • hele personalegruppen har opnået sangpædagogiske færdigheder og refleksionsevne
  • kvalificerede sangpædagogiske aktiviteter har en central plads i institutionens kultur og i arbejdet med at nå de pædagogiske mål.
  • man har sangpædagogiske samarbejder i lokalområdet – fx med sangkraftcentre, musikskoler, skoler, udøvende kunstnere eller institutioner, sådan at børnene møder sang som kunstnerisk og kulturel udtryksform i flere sammenhænge.

Sangglad er både et udviklingsforløb for hele institutionen og et uddannelsesforløb for de professionelle voksne, som børnene har deres dagligdag sammen med. Det helt overordnede mål med Sangglad er, at sangen skal bidrage væsentligt til glade og kreative børneliv. Det er der forskningsmæssigt belæg for at den kan, når sang og det at synge sammen er en del af børnenes og de voksnes fælles hverdag.

I en Sangglad institution synger alle hver dag. Det kan være til morgensamlingen, før eller efter maden eller på andre tidspunkter hvor børnene allerede er sammen om noget fælles.

sangglad

 

I Perlen har vi i alle vores rutiner og aktiviteter fokus på Sangglad og det sansemotoriske. 

Sang og Bevægelse er udvikling, derfor skal børn i Perlen synge, danse, hoppe, lege og tumle så meget som muligt.

Vi guider, støtter og udfordrer børnene til at være aktive og bruge deres sanser via lege, sang og motorik. Børn som har styr på sin motorik og hvor sanserne  konstant stimuleres og udfordres, har lettere ved at indlære. Sangglad er med til at sprogudvikle og styrke fællesskabet.

                                                                "Det er omgivelserne der skal motivere."

Vi er desuden vilde med udeliv og med vores to ladcykler kan vi nå vidt omkring i nærmiljøet.