Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Årshjul

I Perlen lægger vi stor vægt på et aktivt Årshjul for alle vores børn. Visse arrangementer er fælles med forældre, og langt de fleste blot for børnene. Hver december udkommer næste års Årshjul på AULA, hvor I som forældre kan printe en "køleskabsseddel" ud.

Vi har flere skønne traditioner og vi har følgende årlige aktiviteter:

Arbejdslørdag i Perlen.

Dette er et fælles arrangement for forældre, børn, søskende og personale, som arrangeres af FKU og leder Louise.

Vi får lavet en masse praktiske ting rundt omkring i Perlen både ude og inde og derefter spiser vi frokost sammen. Det er en dag hvor vi vægter det sociale og det praktiske.

Vi afholder det en lørdag i foråret.

Fastelavn

Fredagen før fastelavnssøndag er en stor festdag i Perlen, hvor vi klæder os ud, leger og har særligt sang program til.

Vi slår katten af tønden i Børnehaven og i Vuggestuen slår vi "katten af posen".

Vi starter dagen med fællessang i vuggestuen hvorefter vi går i grupper og slår katten af tønden. Til eftermiddagsmad spiser vi hjemmebagte fastelavnsboller.

I ugerne op til fastelavn synges der fastelavnssange, klippes fastelavnspynt mm. Og der er altid megen snak om, hvad man skal være til fastelavn og det er med til at sætte gang i fantasien.

Afslutningsfest for de kommende SFO børn.

Når vores største børn skal i SFO, bliver der afholdt en fest den sidste fredag i marts for børnene, forældrene og personalet.

Arrangementet afholdes i Perlen hvor vi får noget godt at spise og børnene er med til at dække bord og pynte fint op. Der er altid fest, sange og underholdning og der bliver uddelt afgangsdiplomer til de kommende skolebørn. Det er en stor men også hård dag, hvor vi krammer en masse og siger tak, for årene der gik i fællesskabet.

Påskefrokost for børn og personale

I ugerne op til påske laver vi en masse påskepynt og inden vi går på påskeferie spiser vi påskefrokost sammen.

Vores kok Therese laver næste alle de traditionelle påskeretter og vi pynter bordene og rummene med hjemmelavede påsketing.

Bedsteforældredag i Perlen

Der afholdes bedsteforældredag i april eller maj måned hvor bedsteforældrene kan hygge sig sammen med andre bedsteforældre og deres børnebørn.

Alle bedsteforældre opfordres til at medbringe en blomst/plante/urt, som de så planter sammen med deres barnebarn udenfor i plantekasser på legepladsen. Det er et hyggeligt projekt at have sammen, og samtidig forskønner vi børnemiljøet udendørs.

Dyreprojekt

I maj eller juni har vi Dyreprojekt

Der vælges 3-4 dyr som vi undersøger.

Vi maler, tegner og hører historier om dyrene. Desuden inddrager vi vores kok Therese i projektet som laver mad der relaterer til dyrene. F.eks undersøger vi alt om høns, besøger dem, kigger på på æg og spiser dem som hårdkogte eller laver en omelet. 

Halloween

Hele oktober måned har vi efterårstema med kreativitet, sang, leg og motorisk udfoldelse - som kredser omkring Halloween. 

Vi går i skoven, skærer græskarlygter, rister græskarkerner over bål, drikker varm urtethe, leger Halloween aktiviteter, pynter legepladsen med (u)hyggelig pynt og halmballer og har selvfølgelig vores sang program til vores samlinger planlagt ud fra oktober.

D.31.10 holder vi halloweenfest med børnene, hvor alle der har lyst til at være udklædt må komme udklædt. Vi spiser heksegryde lavet af vores kok i køkkenet, og hører Halloween musik, danser og leger sanglege. 

Julefest

Den anden onsdag i december holder vi julefest for børn, forældre og søskende. Arrangementet starter med at de ældste børn går lygteoptog for alle børn og forældre på legepladsen. Der vil være små aktivitets områder, og synges/danses omkring juletræet på legepladsen. Der afsluttes med kaffe, te, saftevand samt æbleskiver over bål.

Julegudstjeneste og julefrokost

Hvert år i december bliver vi inviteret til børne gudstjeneste i Borup kirke. Efter gudstjenesten bliver der serveret julefrokost i Perlen for alle børn og voksne.

Vores kok laver traditionelle juleretter og vi sætter os sammen og spiser den lækre mad.

Dokumenter

Årshjul for forældre 2024 pdf.pdf

Shape Created with Sketch.